Rådhus og politigårdens historie
Den 9. april var den nuværende Domkirkepladen 5 og Mejlgade 1 stadig i funktion som rådhus og politistation Bygningen er er tegnet af arkitekt og stod færdigt i 1857. Bygningen indeholdt rådhus på 1. sal i hovedbygningen, politistation i stuen på hovedbygningen og fængslet i bygningen i gården.
I 1906 stod det nye fængsel i Vester Alle færdigt og det tidligere fængsel blev fra 1907 til 1909 ombygget til kontorer for bystyret. Ved fejringen af byens 500-års jubilæum og indvielse af det nye rådhus den 2. juli 1941 overtog politiet alle bygninger og bygningerne fungerede som politigård frem til september 1983 hvor den nye politigård stod færdig.
Der var et kort intermezzo, efter arrestationen af det danske politi den 19. september 1944, hvor Gestapo overtog bygninger fra oktober 1944, efter bombningen af deres kvarterer på Aarhus universitet. I den forbindelse blev området befæstet med pigtråd og vagter.
Frem til 1984 havde flere hjemløse foreninger til huse i bygningen. Fra 1984 overtog Kvindemuseet og Besættelsesmuseet bygningerne. Kvindesuseet blev i februar 2021 omdøbt til Køn museet .
Facaden vender ud mod domkirkepladsen (syd), østsiden mod Mejlgade, nordsiden mod Rosensgade, vestsiden mod Rådhusstræde, som nu er omdannet til Mathilde Fibigers Have.
Bystyret under besættelsen
Ved besættelsen den 9. april var den 70-årige , men var i København hvorfor det var viceborgmester , som tog sig af de opgaver der var i forbindelse med besættelsen. E. Secher Christensen fungerede fra 1. juli 1941 på borgmesterposten pga. sygdom og ved valget i januar 1942 blev han valgt til borgmester.
Politiet under besættelsen
Politiet, som i Aarhus, var under ledelse af Ejnar Hoeck, så tyskerne, som et vigtigt led i sikre ro og orden under besættelsen. Som noget af det første fik opsat plakater med bekendtgørelse til Aarhus by’s borgere.
Det var i sagens natur en problematisk rolle for et dansk politi, hvilket blev tydeligere jo længere krigen skred frem og modstanden mod tyskerne voksede. Hvis modstandsfolk endte for en tysk krigsret, var straffene strengere. Hvis man derimod kunne sikre at sagen foregik i det danske retssystem, var straffene mildere og specielt var der aldrig tale om dødsstraf. Hvilket ikke var uvæsentlig da de fleste ventede en afslutning af krigen i overskuelig fremtid og med en allieret sejr.
Efter tyskernes arrestation af politiet, den 19. september 1944, var der meget lovløshed i landet. Fra bystyrets side forsøgte man i første omgang at lade rådhusbetjente stå for nogle af politiets opgaver. Efter justitsministeriet den 11. oktober 1944 udsendte et cirkulære, som tillod kommunerne at oprette lokale vagtværn, oprettede Aarhus kommune byvagten bestående af 125 mænd senere øget til 150 mand. Schwietzgebel fra Gestapo bad om en fuldstændig liste over alle byvagtens medlemmer. Hvilket det dog lykkedes E Secher Christensen at afvise.
Bystyrets opgaver i forhold til tyskerne
Pga. Samarbejdspolitikken fik bystyret mange opgaver, som skulle løses i forbindelse med det såkaldte samarbejde, men selvfølgelig havde tyskerne altid overhånden, da de havde magtapparatet til at gennemtvinge deres vilje hvis de ikke kunne opnå det gennem forhandling.
Opgaverne drejede sig om bla. om at skaffe indkvartering af soldater, boliger til tyske myndighedspersoner og kvarterer til diverse tyske myndigheder, som luftvåben, marinen, Gestapo og andre tyske politimyndigheder. Dette samarbejde foregik gennem major , som var bykommandant fra juni 1940 frem til november 1944 (JP 10-02-2019).
Beslaglæggelserne kunne dreje sig private villaer, som højtstående officerer ønskede til bolig. Mange skoler blev beslaglagt til indkvartering af soldater og i den sidste del af krigen til husning af krigsflygtninge. Disse forhold gjorde, at normal skolegang ikke var muligt, men at skolesystemet mere kom til at fungere som en pasningsordning. Når bystyret skulle forhandle med tyskerne, var det ikke en mulighed blot at sige nej, men nogle gange kunne man finde alternative løsninger, som tyskerne accepterede.
Eksempler på dette var et tysk ønske om beslaglæggelse af den nye neurologiske/neurokirurgiske afdeling på Aarhus Kommune Hospital. Her foreslog bystyret, at de i stedet overtog dele af Kommune Hospitalets gamle kirurgiske afdeling, hvilket tyskerne ved Major Kruse accepterede.
Beslaglæggelsen af lejligheder nåede sit højdepunkt den 15. august 1944. Begrundelsen var at man ønskede at samle de tyske tjenesteder i en ”Verteidungsbloch”, som lettere kunne forsvares. Begrundet i de erfaringer som tyskerne havde gjort sig efter D-dag hvor spredte tjenesteder let var blevet overmandet af franske partisaner. I Aarhus skulle det omfatte en blok med Standortkommendaturen i Østergade, som centrum. Desuden blev der også lavet blokke ved Kystvejen, Banegårdsplads og Frederiksgade. Dette gav bystyret betydelige genhusningsproblemer (AaUB s60).
Aarhus som transithavn
Indkvarteringen af soldater og administrative myndighedder fra den tyske marine var en væsentlig del af bystyrets opgaver i forhold til tyskerne. Aarhushavn blev fra oktober 1942 i tiltagende omfang brugt til transit for tropper og materiel til og fra Norge. Der blev i den forbindelse opført en gennemgangslejr på havnen til dette og byen blev bedt om, at skaffe indkvartering til 3300 soldater, ud over dem som allerede var i byen. Hvilket medførte at Læssøgades, Nørrebrogades, og Samsøgades skole blev beslaglagt af tyskerne. Den Gamle By har en uddybende artikel om emnet.
Den videre tur går gennem Skolegyde over letbanesporene mod havnen.
